Bihuset Til Region SyddanmarkTil forsiden


Om Jagtvej

Hvad er specialbørnehaven Jagtvej

Specialbørnehaven Jagtvej er en børnehave for børn med autisme, samt andre børn, der kan profitere af den særligt tilrettelagte pædagogik. Børnehaven modtager børn i alderen fra 0-7 år.

Beliggenhed

Specialbørnehaven har beliggenhed midt i Odense, tæt ved Munke Mose.

Fysiske rammer

Specialbørnehaven har til huse på en villavej, i en gammel villa, der førhen har fungeret som børnehospital. Huset er i tre etager. På 1. sal er der indrettet kontorer, samt terapeutrum. I stueetagen er der 4 store stuer, med dertilhørende mindre rum. I kælderen er der indrettet motorikrum, legerum samt sanserum. Bag bygningen er der en stor indhegnet legeplads med bl.a. græsplæne og legeredskaber.

Opdeling

Børnene er fordelt på 4 stuer. Afhængig af børnetal og børnenes individuelle behov, er der mellem 2 og 6 børn på hver stue. Stuerne benævnes Rød, Grøn, Blå og Gul stue. Ved fordeling af børn på de enkelte stuer er der taget hensyn til det enkelte barns funktionsniveau og individuelle behov. Der samarbejdes på tværs af stuerne, når det er hensigtsmæssigt.

Normering

Normeringen er 1 pædagog til 2 børn. Derudover er der ansat en fysioterapeut og en ergoterapeut, begge på fuld tid. Endvidere er der en afdelingsleder samt en kontorassistent. Opgaver med hus og have varetages af en pedel. Eksternt er der tilknyttet talepædagog, psykolog og børnelæge


Siden er sidst opdateret 16-3-2010
Bihuset

Roesskovsvej 127, 5200 Odense V | 66 16 90 76 | Email